Sang for gravide

Jeres barn kan høre mere end i måske tror inde i maven og jeres stemme kan have en beroligende effekt både før og efter fødslen. 

Kom til en hyggelig aften sammen med andre kommende forældre. Her får I konkrete forslag til, hvilke sange der egner sig særligt godt – både rolige godnatsange og små hverdagsmelodier, der kan blive en fast del af jeres rutiner. Vi inspirerer til, hvordan sang kan bruges som et tryghedsskabende element – fra graviditeten og videre ind i barnets institutionsliv. 

Programmet er fyldt med idéer til hyggelige stunder, hvor sangen bliver en naturlig del af jeres hverdag – et redskab til nærhed og tryghed. 

Uanset om I synger perfekt eller ej, er jeres stemme noget af det mest værdifulde, I kan give jeres barn. Her handler det ikke om at synge rigtigt – men om, at jeres stemmer er lig med tryghed for barnet og derfor den smukkeste stemme i verden. 

Aftenen faciliteres af kirkens musikmedarbejder Ulla Christensen

Med i prisen er en let forplejning og en sangbog. Sangbogen bruger vi i løbet af aftenen, så der gives masser af ideer at synge videre på derhjemme

Dato for nye arrangement kommer snarest.

Er du interesseret sang for gravide? Skriv dig op nedenfor. Så kontakter vi dig, når vi offentliggør datoen for efterårets arrangement.

Ulla Christensen

Musikmedarbejder

Ulla er sanger og korleder med mange års erfaring som både operasolist, børnekorleder, formidler af sangpædagogik for børn og som leder i projekter, der handler om sang og børn. Hun har blandt andet været sanger på Det Kongelige Teater, og korleder i Det Danske Spire- og Børnekor og i Vesterbro Sogns Korskole og så har hun udgivet flere bøger om børnesang. 

Ulla: "Jeg bliver så glad, når jeg synger sammen med børn - jeg elsker lyden af deres stemmer og bliver ikke træt af at lege med både nye og gamle danske sange og salmer sammen med børnene."

Kommende arrangementer